Foder og fodring

FODER OG FODRING

Mange tror, at en grand danois æder kolossale mængder af mad. Så lad os én gang for alle aflive den myte.
Naturligvis spiser den mere end små og mellemstore hunde. En voksen grand danois skal, ligesom alle andre hunde,
fodres i relation til dens aktivitetsniveau. Er den aktiv, svarer det til omkring 1900-2400 kcal,
afhængig af vægten. Hvilket vil være ca. 5-600 gr tørfoder (400 Kcal/100 gr tørfoder) om dagen.
Hvalpe bruger ca. 1000 Kcal mere.

Ingen hunde har godt at være overvægtige, og slet ikke en grand danois. Så den skal holdes slank.
Du skal kunne se dens ribben, når hunden løber. Hvis du ikke kan det, så skal fodermængden sættes ned.
Grand danois hvalpe vokser meget hurtigt, og må ikke overfodres af hensyn til belastning på hofte- og albueled.
En hunds størrelse er genetisk bestemt – og en grand danois bliver ikke større af at få mere mad. Husk det!

Jeg har valgt at fodre med et højenergifoder udviklet specielt til Grand danois. Foderet hedder Ultimate og kan pt kun købes på nettet.

 

 

Comments are closed